Hvordan man opnår energieffektivitet på sygehuse?

Hospitalets energieffektivitet (optimering af varme, kulde, elektricitet og trykluft.)

Størstedelen af ​​den energi, der anvendes inden for et hospital, købes udefra i form af naturgas og elektricitet. En lille del købes som dieselolie. Den købte energi konverteres af en række konverteringssystemer til de vigtigste interne strømme af energi, nemlig varme, kulde, elektricitet og trykluft.

Disse energistrømme anvendes bl.a. til følgende applikationer:

Varme

Varme bruges i form af damp og i form af varmt vand. Damp bruges til bl.a. køkkener, befugtning i HVAC og sterilisering. Derudover bruges damp til at transportere varme over længere afstande. Varmt vand bruges i form af centralvarme og ledningsvand. I mange tilfælde transporteres varme fra varmegenereringsstationen i form af damp og omdannes derefter lokalt til centralvarme eller varmt vand fra vand.

Gasfyrede kedler eller kraftvarmeværker frembringer varmen.

Elektricitet

Elektricitet bruges til en bred vifte afformål. De største elforbrugere på et hospital er belysning, kølemaskiner, luftkompressorer, cirkulationspumper, VVS-ventilatorer, medicinsk udstyr og kontorudstyr.

Komprimeret luft

Komprimeret luft kan opdeles i to hovedkategorier, nemligmedicinsk og teknisk luft. Medicinsk trykluft henviser til direkte behandling og pleje af patienter. Eksempler er åndedrætsværn og kirurgiske værktøjer drevet af trykluft. Medicinsk trykluft er underlagt meget høje standarder for tilgængelighed og kvalitet.

Anden trykluft, der ikke er direkte relaterettil patienter falder under overskriften teknisk trykluft. Eksempler er HVAC-kontrolsystemer, værksteder eller beholdere under pres.

Kold

Kold går hovedsagelig i form af isvand og bruges til det store flertal i klimaanlæg til køling og tørring af ventilationsluften.

I mange tilfælde produceres koldt centralt vedmidler til kompressionskølere. I kombination med kraftvarmeproduktion anvendes absorptionskølemaskiner til at supplere kompressionskøler. Nedbrydningen af ​​energistrømmene, der netop er nævnt, er vist i fig. 1 under.

Figur 1. Energibalance på et hospital (kilde: ECN 2002)

figur 1 viser at opvarmning og belysning tegner sig for astor del af energiforbruget. Køling og varmt vand fra vand udgør hver især ca. 5% af energiforbruget. Elektricitet forbrug af medicinsk og kontorudstyr falder ind i "Andet"Kategori.

Benchmarking på grundlag af energiforbrug

Sundhedsvæsenet er en, hvor en masseOplysninger er generelt tilgængelige vedrørende energiforbrug. Dette giver mange muligheder for energi benchmarking, dvs. sammenligning af forskellige forbrugers energiforbrug. Parameteren til sammenligning i benchmarking er meget vigtig.

De to teknikker, der oftest anvendes tilbenchmarking er energiforbruget pr. kvadratmeter eller per seng. Med hensyn til disse teknikker er det vigtigt at huske på, at de er baseret på bygningens tekniske egenskaber. Hvis der foreligger tilstrækkelige data, er det ønskeligt at sammenligne hospitaler på grundlag af energiforbrug både pr. Seng og pr. Kvadratmeter. Et problem, der står i vejen for benchmarking, er graden af ​​outsourcing på hospitalet: nogle sygehuse udtræder f.eks. deres catering eller vaskeri aktiviteter, som selvfølgelig fører til lavere energiforbrug af hospitalet selv.

Et godt eksempel er tilvejebragt af en mellemstorhospital, hvor der blev udført en benchmarking undersøgelse. Hospitalet blev først sammenlignet på grundlag af energiforbrug pr. Kvadratmeter, hvorfra det viste sig, at energiforbruget fra dette synspunkt var højere end gennemsnittet. Herfra kan det konkluderes, at hospitalet var underpræstationer.

En anden sammenligning på basis af energiforbrug pr seng viste imidlertid, at hospitalet var bedre end gennemsnittet.

Hospital Room Bed

Den kritiske faktor her er selvfølgelig talletaf kvadratmeter per seng. Denne faktor bestemmes af typen af ​​hospital og af designkriterierne for dets konstruktion. Vi skal også tage højde for tendensen til højere kvalitet af pleje og større privatliv for patienterne, hvilket fører til et lavere antal senge pr. Værelse og dermed et større antal kvadratmeter pr. Seng.

En anden metode til benchmarking er den, der anvendes iprocesindustrien, nemlig benchmarking på basis af "produktion" af hospitalet. Foranstaltningen anvendt til produktion kan være antal overnatninger eller antal sengedage. Herfra kan vi bestemme energiforbruget pr. Overnatning. Det afhænger imidlertid i vid udstrækning af typen af ​​sygehus og om udviklingen i sundhedsvæsenet.

Antallet af overnatninger pr. Behandling er fx faldet kraftigt de seneste år, således at antallet af behandlinger er steget betydeligt for det samme antal senge.

Under alle disse fordele og ulemperI betragtning af at de fleste myndigheder vælger benchmarking på grundlag af antallet af kvadratmeter, skelnes der kun mellem undervisningsinstitutioner og lokale hospitaler. På baggrund af sektorstudier, energiforskninger og data fra forskningsinstitutter er gennemsnitsværdierne for Vesteuropa som vist i tabel 1: